Yale Doorman

Herunder kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål omkring vores elektroniske lås Yale Doorman.

Hvordan tilkobler jeg Yale Doorman med mit Smart Living system?

VIGTIGT

Har du før haft et modul i Yale Doorman, som fx et Verisure modul, en Yale Doorman fjernbetjening eller et andet form for modul, SKAL Yale Doorman nulstilles til fabriksindstillingen. Vær opmærksom på at dine koder og nøglebrikker som er registreret vil blive fjernet fra låsen.

Fabriksnulstilling af låsen: 

  1. Tag batterierne ud
  2. Afmonter det indvendige langskilt på Yale Doorman
  3. Sæt Easy/Advanced kontakten i modsatte position
  4. Indsæt batterierne (Yale Doorman vil guide dig igennem processen)
  5. Tag batterierne ud
  6. Sæt Easy/Advanced kontakten i modsat position
  7. Forsæt trin 5 og 6 indtil kontakten er i Advanced mode, og låsen siger “Welcome to Yale’s Digital World” (Typisk 2-3 gange)
  8. Indtast nu en ny masterkode og bekræft med P knappen
  9. Nu er din Yale Doorman nulstillet til fabriksindstillingen, og klar til få installeret Yale Smart Living modulet

Installering af Yale Smart Living modulet

  1. Lås op og åbn døren
  2. Fjern batteridækslet fra låsen
  3. Fjern et batteri fra låsen
  4. Tryk på ”Indstillinger” i app’en
  5. Herefter skal du trykke på: 
    1. “låseindstillinger”
    2. “låse”
    3. “tilføj ny enhed”
    4. “Jeg tilføjer en lås”
    5. “næste”
    6. Indsæt nu modulet i Yale Doorman
    7. Tryk på: “Næste”
    8. Tryk på: “Aktiver læringstilstand”
    9. Læringstilstand er nu aktiveret

10.  Indsæt batteriet I Yale Doorman – og vil nu guide dig

11.  Mens døren er åben indtastes: # din master kode # på Yale Doorman tastaturet

12.  Der vil komme et modtager signal fra Yale Smart Home hub, og Yale Doorman er nu en del af dit Yale Smart Living system – Tillykke.

Indstillinger af Yale Doorman som fx registrering af koder og nøglebrikker vil nu udelukkende foregå via Yale Smart Living app’en.

Kan jeg selv installere Yale Doorman?

Ja, Yale Doorman er specielt designet til nem og enkel installation. Udførlig installationsguide og brugermanual medfølger.

Hvilket værktøj skal jeg bruge?

Til installationen skal du bruge en stjerneskruetrækker og en kraftig bidetang.

Kan jeg selv bestemme min kode?

Ja, du bestemmer selv din kode.

Koden skal blot være 6 cifre.

Hvad er en elektronisk nøgle?

En elektronisk nøgle er en brugerkode, en nøglebrik eller en fjernbetjening.

Hvor mange elektroniske nøgler kan jeg have?

Du kan have 10 nøglebrikker og 5 fjernbetjeninger pr. dør. 

Hvor mange elektroniske nøgler følger med?

Der medfølger 3 nøglebrikker ved køb af en Yale Doorman.
Det er muligt at købe ekstra nøglebrikker og fjernbetjening.

Se "Find forhandler" i menuen.

Kan jeg bruge den samme elektroniske nøgle til flere døre med Yale Doorman?

Ja, en nøglebrik eller fjernbetjening kan maksimalt registreres på 6 forskellige døre med Yale Doorman.

Kan jeg slette nøglebrikker til Yale Doorman?

Ja, det er nemt og hurtigt at slette en nøglebrik, hvis den for eksempel er blevet væk eller tabt. 

Hvis Yale Doorman står i Easy Mode sletter man den bortkomne nøglebrik, ved at registrere de aktive nøglebrikker på ny, hvor ved den bortkomne nøglebrik slettes.

Hvis Yale Doorman står i Advanced Mode, se Bruger manual side 39, for sletning af nøglebrikker.

Hvad er en døgnkode?

En døgnkode er en valgfri 4 cifret kode, der automatisk slettes efter 24 timer fra oprettelsen.

Hvad er forskellen på Easy og Advanced Mode?

Yale Doorman kan kører både i Easy Mode og Advanced mode. Låsen leveres altid i Easy Mode.

Easy Mode:

  • Simpel og nem betjening via den talende menu.
  • Registrering af nøglebrikker og fjernbetjeninger gøres hurtig via P knappen på indvendig side.
  • Der kan registreres 10 brugerkoder (6 cifre).
  • Sletning af nøglebrikker gøres ved at lægge alle aktive nøglebrikker ind på ny (alle på en gang), hvorefter ikke aktive eller bortkomne nøglebrikker fjernes.

Advanced Mode: 

  • Simpel og nem betjening via den talende menu.
  • Registrering og sletning af nøglebrikker eller fjernbetjening gøres via det talende menu system.
  • Nøglebrikker kan slettes individuelt.
  • Der kan registreres 1 masterkode og 10 brugerkoder (6 cifre). Begge koder kan åbne låsen.

Se mere om forskellen på Easy Mode og Advanced Mode i Bruger manualen. 

Hvad skal jeg gøre, hvis Yale Doorman løber tør for strøm?

Yale Doorman vil advare dig, med lyd og lyssignal, ved lavt batteriniveau. Hvis Yale Doorman trods disse advarsler løber helt tør for batteri, kan man fra udvendig side tilslutte et 9 volt batteri og derefter låse døren op med gyldig kode, nøglebrik eller fjernbetjening. Skift derefter batterierne.

Batteripolerne til 9 volt batteriet befinder sig på undersiden af det udvendige langskilt.

Hvad gør jeg hvis Yale Doorman har været udsat for hærværk?

Forsøg først at indtaste din personlige kode. Hvis dette ikke virker nulstilles Yale Doorman ved at trykke på reset knappen, der er placeret nederst på det udvendige langskilt mellem batteri-backup polerne. Dette vil genstarte Yale Doorman, dog vil alle elektroniske nøgler være gemt. Hvis Yale Doorman stadig ikke reagerer korrekt skal du kontakte din forhandler. Se "Find forhandlere" i menuen.  

Opfylder Yale Doorman kravene til en godkendt låseenhed?

Ja, Yale Doorman er registreret hos Forsikring & Pension i klasse 3, og op til sikringsniveau 40. Registreringen betyder at Yale Doorman er forhåndsgodkendt til anvendelse iht. gældende krav fra forsikringsselskaberne.

Når Yale Doorman er mulig at anvende i op til sikringsniveau 40 betyder det, at produktet kan anvendes i forsikringsgodkendte løsninger i blandt andet private hjem, detailbutikker, institutioner og erhvervsvirksomheder. 

Hvordan rengøres Yale Doorman?

Til rengøring bruges en fugtig blød klud med en mild sæbeopløsning. Der må ikke benyttes opløsningsmidler eller slibende rengøringsmidler, da dette kan ødelægge produktets beskyttende overflade. I dette tilfælde frafalder garantien.

BEMÆRK: Undgå rengøringsmidler, der angiver på etiketten, at de fjerner pletter og rust, eller at de indeholder syrer eller ætsende midler.

Fungerer Yale Doorman om vinteren?

Ja, Yale Doorman er specielt udviklet til det skandinaviske vejr og miljø. Den tåler kulde, varme, sne, regn, snavs og sand, og er IP klassificeret til IP55. Yale Doorman har en UV-bestandig overflade, der kan tåle både sol og fugt.

Brugstemperatur:
Indvendig side: 0 til +50 grader
Udvendig side: -25 til +70 grader

Hvad er forskellen på Yale Doorman version 1 og version2?

Se forskellene under "Installation og brug"
Her finder du  " Forskel på Yale Doorman V1 og V2" nederst på siden.

Kan jeg opgradere Yale Doorman version 1 til version 2?

Nej. Det er ikke muligt opgradere. 

Hvem forhandler Yale Doorman?

Se menupunktet "Find forhandler"

Hvem kan yde service på Yale Doorman?

Find Service Center i menuen under "Find forhandler"

Hvordan med reklamationsret?

På Yale Doorman er der 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Det forudsætter at:

  • Produktet er korrekt installeret i overensstemmelse med installations guiden, som er vedlagt Yale Doorman. 
  • Produktet ikke er blevet ændret eller modificeret.
  • Gælder ikke for mekaniske fejl, som er forårsaget af bevidst eller uagtsomt fejlbetjening.
  • Reklamationsretten bortfalder hvis produktet er blevet betjent, vedligeholdt, repareret eller ændret i strid med vores anvisninger. 
  • Yale kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tab eller følgeskader.

Reklamationsretten gælder kun for installationer i boliger i Danmark og kan ikke overdrages.   

Hvor skal jeg reklamere og hvad skal jeg bruge?

Du skal reklamere hos den forhandler, hvor du har købt Yale Doorman. Ved en eventuel reklamation skal der fremvises gyldig købskvittering. Reklamationen skal indsendes senest 2 måneder efter at eventuel fejl er opdaget.

Hvem kan hjælpe mig, hvis jeg har spørgsmål eller brug for support på et Yale produkt?

Har du spørgsmål eller brug for support på Yale produkter, skal du kontakte Yale Support.

Email: YaleDanmark@assaabloy.com

Telefon: 89 88 78 18 (Opkaldet koster 1,- kr. pr. minut)

Åbningstider på telefonisk support
Mandag - fredag kl. 8.00-20.00
Lørdag - søndag kl. 10.00-15.00 

Yale Doorman installationsvideo