Support til apps fra Yales partnere til at styre dine Yale enheder

Her finder du hjælp og support til spørgsmål vedrørende partner-apps, som du styrer dine Yale enheder med.

Verisure App – styr lås

Med Verisure kan du vælge to niveauer. På det ene styrer du kun låsens funktioner med Verisure App. Til dette skal du bruge et Smartmodul til låsen og en V-box mini, som tilsluttes din router for at skabe adgang til internettet. Det er gratis at downloade og bruge Verisure App til at styre din Yale Doorman.

Verisure App – styr lås og alarm

Med det andet niveau fra Verisure styrer du både låsen og din Verisure-alarm med Verisure App. Til dette skal du bruge et Smartmodul til låsen, som tilsluttes til din eksisterende Verisure-alarm for at skabe adgang til internettet.

Læs mere hos Verisure

Sector Alarm – styr lås og alarm

Hvis du vil styre Yale Doorman via Sector Alarms app, skal du have installeret en alarm fra Sector Alarm. Du behøver ikke at installere et Smartmodul til Sector Alarm i låsen for at forbinde lås og alarm. Det er gratis at downloade og bruge Sector Alarms app.

Læs mere hos Sector Alarm

Aptus ejendomssystem

Tilslutning til Aptus er kun aktuel for dig, der bor i lejlighed, hvor Aptus’ ejendomssystem er installeret i din bygning.

Læs mere hos Aptus

Spørgsmål om kontrol med app

Hvad kan jeg gøre med Yale Doorman i Yale Home appen?

Du kan se status, betjene dine låse og ændre indstillinger via appen - uanset hvor du befinder dig i verden (kræver internetadgang).

Hvordan får jeg min Yale Doorman integreret med Yale Home appen?

Vi har lavet en video, der viser, hvordan du får din Yale Doorman integreret med Yale Home appen. Den kan du se her. Du kan også finde en beskrivelse af, hvordan du gør det i Yale Doorman brugermanualen. 

Hvordan kan jeg styre min Yale Doorman via en app?

Hvis du integrerer din Yale Doorman med en Yale Smart Hub, har du mulighed for at styre din Yale Doorman via Yale appen. Udover Smart Hubben skal du også tilkøbe et radiomodul, som indsættes i din Yale Doorman, så den kan forbindes til huben. Du kan købe både Smart Hub og radiomodul hos vores forhandlere. Find en forhandler nær dig her.

Kan jeg have flere Yale Doorman tilsluttet den samme Home Hub?

Yale Smart Hub understøtter op til seks smarte låse. Brugerkoder og nøglebrikker fungerer på alle låse, der er knyttet til den samme hub.

Hvorfor kan jeg ikke programmere låsen?

Hvis låsen låsen bruges som standalone (ikke koblet til et alarmsystem) programmeres den ved at åbne døren og trykke #masterkode#.

Hvis du oplever at #-knappen ikke virker, kan det være fordi døren er låst. Døren skal være åben, for at du kan få adgang til hovedmenuen. Er din Yale Doorman derimod integreret med et andet system, hvor du styrer den via en app, så kan du ikke længere programmere Yale Doorman direkte på låsen. Alle ændringer skal derfor laves i appen, som du styrer låsen med.