Yale Smart Living gør hverdagen nemmere

Smarte hjem er fremtiden, og det er kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne. Der findes allerede mange smarte produkter, alt lige fra vaskemaskiner, der selv kan dosere sæben rigtigt, til køleskabe der kan holde styr på dine indkøb. Yale bidrager til denne udvikling ved at lancere Yale Smart Living, der er designet med det formål at gøre den travle hverdag lidt nemmere.

Hvad er Yale Smart Living?

Yale Smart Living er et sikkerhedssystem, der består af en række smarte enheder som bl.a. alarmer, overvågningskameraer, bevægelsessensorer og låse, der alle kan styres via din smartphone, lige meget hvor i verden du befinder dig. Det hele er bygget op omkring en Yale Smart Living hub, der er hjertet i systemet. Herfra kan du opbygge dit smarte hjemmesikkerhedssystem og tilføje op til 40 enheder, så du kan skræddersy systemet til lige netop dine behov.

Glemte nøgler hører fortiden til

De fleste af os har højst sandsynligt prøvet at låse sig ude, fordi vi lige har glemt nøglerne på køkkenbordet, og vi kender den irriterende fornemmelse bagefter. Med Yale’s sortiment af smarte dørlåse, får du den frihed, at du kan låse døren op uden en nøgle. Du kan åbne din dør på en række forskellige måder, inkl. kode, nøglebrik og via en app på din smartphone eller tablet, der giver dig fuldstændig kontrol over adgang til dit hjem. Væk er bekymringen over at skulle udskifte låsen og alle nøglerne, hvis en af dem bliver væk. Hvis du mister en nøglebrik, kan du i stedet nøjes med at deaktivere den.

Endvidere kan du via appen også holde styr på, hvem der kommer og går og på hvilke tidspunkter. Det er ideelt, hvis du fx gerne vil se, om dine børn er kommet sikkert hjem fra skole. Du kan også uddele midlertidige koder til døren til fx håndværkere, som kun gælder i et vist tidsrum.

Den smarte måde at beskytte dit hjem på

Du kan aktivere, deaktivere og kontrollere dit hjemmealarmsystem og det hele fra din smartphone. Du kan også modtage underretninger, e-mails og billeder direkte på din smartphone, når bevægelsessensoren bliver aktiveret, så du får meddelelse med det samme i tilfælde af et indbrud.

Når du er ude at rejse, kan du ved hjælp af videokameraet også holde øje med dit hjem. Så behøver du ikke at bekymre dig over, hvordan det står til derhjemme, men du kan i stedet nyde ferien med ro i sindet.